Her ude på landet's blog

Renæssance munk

Jeg havde 3 timer til at lave årets fastelavns kostumer klar. 

Først fordi drengene ikke kunne bestemme sig, dernæst fordi der var andre og mere presserende ting på programmet i den forgangne uge. I aften kl 19 var vi hjemme og jeg var klar til at gå i gang med kostumerne. Drengene havde fået at vide at de skulle være enkle, hurtige at lave og kunne laves at ting/stof vi havde her hjemme i forvejen.

Jonathan ville være magiker, mere om det senere, da han er lagt i seng og et indlæg uden billeder af kostumet ikke er så sjovt.

Samuel ville være renæssance munk.

Hurtigt fandt vi nogle brune fleece-tæpper i gemmeren, lidt reb og pap, så var vi i gang.

Kåben og hætten blev syet på 30 min max. korset tog den tid det tager at klippe et sådan ud af pap og det kunne Samuel selv klare, ligesom rebet om taljen var hans job.

VOILA vi havde et ret godt kostume på ca 40 min. 

Mørkt og koldt

Samuel var ikke i sit es da han kom hjem i dag. Han havde ingen forklaring på sit dårlige humør. Men humøret var  dog ikke et værre, end at en tur i kulden og mørket, sammen med mor og hvalpen, ikke kunne ændre det hele.

Dagens motion på en alt for travl dag - for mit vedkommende - blev til 1 km i mørket med en hund, der ville lege og en søn der ville snakke. 

Hundeluftning

Hver morgen ved 6 tiden vågner Sally. Hun lister stille rundt på Samuels værelse, men trods hendes stille listen vågner vi dog. Samuel skynder sig op og går ud og lufter hende. Sådan var det i hvert fald meningen, at det skulle være, men ofte er det Leif der tager turen. Jeg slipper. Jeg ejer turen lidt senere - for det meste.

Men min familie er sød ved mig. Lørdag og søndag får jeg nemlig lov til at dovne den af. Når jeg så engang vågner og kommer ned til duften af nybrygget og varmen fra en tændt brændeovn, i mit nattøj og min grimme slåbrok, tager jeg turen. 

Jeg spekulerer tit på hvad vores genboer mon tænker. Jeg går der ude og siger: "Sally tisse" i mit nattøj og slåbrok fra det forrige århundrede, og alt for store skrig-gule gummistøvler og med min kaffekop i hånden. Det må være et festligt syn for dem.

.

Jeg er glad for at være en mulighed for at kunne bringe latter til mine genboer. Sally gider selvfølgelig ikke at tisse med det sammen, den vil først gnave lidt i støvlerne og snuse op i luften, mens jeg ihærdigt siger: "Sally tisse" 

Og selvfølgelig ender jeg med, ikke at gide at stå derude og fryse i mit nattøj, og beder tøsen bestemt om at komme ind igen. For at ende med at skulle ud igen en halv time senere - i samme mondering, men med tissesucces.

Glæderne er mange ved at have hund :)

Alt er tilgivet når den ligger sødt imellem Leif og jeg på gulvet. 

Fastelavnsforberedelser

Fastelavn nærmer sig og dagligt fortæller drengene mig, hvad de vil være til fastelavn. Planerne ændrer sig næsten fra dag til dag. Sådan plejer det at være, indtil jeg er gået i gang med at producere, så ved de, at de ikke skal komme med ændringer mere.

I dag under den store oprydning hos svigermor, fandt vi to noget-der-kan-ligne-kapper, som hun (svigermor) ikke ønsker at tage med sig på plejehjemmet. De kom med hjem, sammen med en stok.

Drengene var vilde, Jonathan kom i gang med at lege med det samme og annoncerede lidt efter: "Jeg vil være troldmand til fastelavn." Det passer mig super godt. Jeg slipper for at sidde og sy til langt ud på natten. Jonathan har allerede fundet meget, der skal bruges til at fuldende kostumet. Men jeg kender min søn. Allerede i morgen har han videre udviklet sit kostume. Og han har en hel uge til at få ideer, så nu venter jeg bare spændt. 

Hvem var Columbus egentlig

Min yngste, Jonathan 8 år, spurgte storebror for lidt siden: "Hvem var Columbus egentlig?" Han havde lige hurtigt taget et kig på forsiden af én af de mange spændende bøger om historiske personer, vi fik lånt i sidste uge.

"Det var ham som opdagede Amerika, eller det vil sige, det viser sig at det nok var vikingerne som opdagede Amerika først" svarede storebror.

"Hmm...var det ikke dem som er født og opvokset i Amerika som opdagede det først?"

Ja, de dejlige børn får nogle gange vendt tingene, så man pludselig kan se det komiske i det vi siger som selvfølgeligheder. I det her tilfælde at  
 vi siger, at Columbus opdagede Amerika.