Min yngste, Jonathan 8 år, spurgte storebror for lidt siden: "Hvem var Columbus egentlig?" Han havde lige hurtigt taget et kig på forsiden af én af de mange spændende bøger om historiske personer, vi fik lånt i sidste uge.
"Det var ham som opdagede Amerika, eller det vil sige, det viser sig at det nok var vikingerne som opdagede Amerika først" svarede storebror.
"Hmm...var det ikke dem som er født og opvokset i Amerika som opdagede det først?"
Ja, de dejlige børn får nogle gange vendt tingene, så man pludselig kan se det komiske i det vi siger som selvfølgeligheder. I det her tilfælde at
vi siger, at Columbus opdagede Amerika.
JA hvor svært kan det være :)
Posted by: Lydia Nielsen | 02/26/2011 at 04:50 f.m.
Ja, helt ærligt.
Vi har grinet af det mange gange. Jonathan har det med at dreje tingene eller det vi siger 180 grader og vise os hvor ulogisk det er, det vi siger.
F.eks. når man siger: "Vil du ikke have mere?" har han i mange år svaret "Ja" hvis han IKKE ønsker mere. Og undret sig over, at vi har påstået at det man forventer han svarer når han ikke vil have mere er: "Nej"
Posted by: Her ude på landet | 02/26/2011 at 02:31 e.m.