Hundeluftning

Hver morgen ved 6 tiden vågner Sally. Hun lister stille rundt på Samuels værelse, men trods hendes stille listen vågner vi dog. Samuel skynder sig op og går ud og lufter hende. Sådan var det i hvert fald meningen, at det skulle være, men ofte er det Leif der tager turen. Jeg slipper. Jeg ejer turen lidt senere - for det meste.

Men min familie er sød ved mig. Lørdag og søndag får jeg nemlig lov til at dovne den af. Når jeg så engang vågner og kommer ned til duften af nybrygget og varmen fra en tændt brændeovn, i mit nattøj og min grimme slåbrok, tager jeg turen. 

Jeg spekulerer tit på hvad vores genboer mon tænker. Jeg går der ude og siger: "Sally tisse" i mit nattøj og slåbrok fra det forrige århundrede, og alt for store skrig-gule gummistøvler og med min kaffekop i hånden. Det må være et festligt syn for dem.

.

Jeg er glad for at være en mulighed for at kunne bringe latter til mine genboer. Sally gider selvfølgelig ikke at tisse med det sammen, den vil først gnave lidt i støvlerne og snuse op i luften, mens jeg ihærdigt siger: "Sally tisse" 

Og selvfølgelig ender jeg med, ikke at gide at stå derude og fryse i mit nattøj, og beder tøsen bestemt om at komme ind igen. For at ende med at skulle ud igen en halv time senere - i samme mondering, men med tissesucces.

Glæderne er mange ved at have hund :)

Alt er tilgivet når den ligger sødt imellem Leif og jeg på gulvet.